Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2013
Det 20. århundredes litteratur forsvinder
Udgivelser af ebøger går udenom litteratur fra det 20. århundrede. Lad bibliotekerne hjælpe forlagene.
Indenfor de seneste 5 år er det blevet en fast strategi blandt alle større forlag, at sikre såvel rettigheder som grafisk materiale til at kunne producere bøger både i papirform og som ebøger. I løbet af få år vil det blive fast praksis, at den fysiske bog og ebogen udkommer samtidig.
Men hvad med bøger skabt før årtusindeskiftet? Når man browser rundt blandt alverdens eboghandlere, dukker mange ældre titler op, typisk som gratistilbud og typisk som en del af et klassikerkatalog. Udbredelsen af Herman Melvilles
Moby Dick øgedes givetvis eksplosivt, da næsten alle producenter af ebogslæsere besluttede, at denne var en af de 5-10 bøger, der skulle være med, når man købte en ebogslæser.
Den simple årsag til dette er, at
Moby Dick og mange andre klassikere er så gamle, at der ikke længere skal betales til forfatterne. I ophavsretsloven taler man om et værks beskyttelsestid, hvilket vil sige den tid, som værkets forfatter er sikret en økonomisk kompensation for kommerciel anvendelse af fx en bog. I Danmark er beskyttelsestiden 70 år – efter forfatterens død.
En forfatter, der døde i 1944, får således fortsat betaling for anvendelsen af sine bøger, nu i år 2013. Pengene går naturligvis til forfatterens arvinger. De værker, forfatteren har skrevet, er selvsagt ikke skrevet i selve dødsåret, men ofte 20-40 år inden.
Derfor er ikke blot hovedparten, men langt den meste litteratur, der blev skrevet i det 20. århundrede i dag omfattet af ophavsrettens beskyttelsestid.
Backliste som redningskrans
For langt de fleste forlag er den såkaldte backliste, bøger der har nogle år på bagen, en økonomisk sikkerhed. Man kan satse forkert og tabe på årets udgivelser. Men backlisten giver sikre indtægter. Sådan er det med forlæggeri og papirbøger, for aftalen med forfatteren indebærer også ret til genudgivelser med almindeligt forfatterhonorar.
Men sådan er det ikke med ebøgerne. Dels skal forlaget bruge ressourcer på at indgå en ny aftale om den digitale genudgivelse af ebøgerne, dels skal der bruges ressourcer på at digitalisere – ofte skanning og korrekturlæsning – de tidligere udgaver. Og naturligvis skal forfatterne have honorar for det nye salg, ebogen medfører.
Indtil nu er det exceptionelt få bøger fra det 20. århundrede, som er blevet genudgivet som ebøger. Dette gælder også for store, veletablerede forfatterskaber, som i øvrigt ofte genudgives som billigbøger.
Man må antage, at dette skyldes, at forlagene anser udgivelse af disse backlistetitler som for risikabelt.
Men hvad gør man, når ebøger om et antal år bliver normen for bøger, og mange boglæsere primært læser ebøger? Enkeltværker vil naturligvis blive genudgivet – det kan ikke vare lang tid før værker, der har opnået en kanoniseret status, som fx
Kongens Fald eller
Pelle Erobreren, bliver tilgængelige som ebøger. Men ser man bort fra sådanne værker, så vil det 20. århundredes litteratur forblive usynlig.
Ind med bibliotekerne
En mulighed kunne være at engagere bibliotekerne i opgaven. Her kunne etableres en fælles løsning til gavn for forlagenes langsigtede økonomi og for bibliotekernes mulighed for at sikre adgang til kulturarven – uanset hvilken platform, der benyttes til læsning.
En model kunne skabes med inspiration fra bibliotekstjenesten Nota, der har til formål at sikre litteratur til svagtseende. Her foretager Nota en vurdering af, hvilke bøger man mener, der vil være relevante, og kunne få efterspørgsel, og sikrer derefter produktion af lydbøger efter aftale med forlagene og lovfæstet honorering til ophavsretshavere.
I Sverige blev der i 2012 indgået en aftale mellem Stockholms Stadsbibliotek og arvingerne efter nobelpristagerparet Alva og Gunnar Myrdal. Stadsbiblioteket har leveret digitaliserede udgaver af 15 bøger skrevet af forfatterparret – og for længst uopdrivelige i nogen som helst bogform. Nu kan bøgerne både fås som print-on-demand og som ebøger.
Lige nu er Stockholms Stadsbibliotek i gang med næste pilotprojekt, digitalisering af forlaget Ordfronts 200 titler. Biblioteket står for skanning, digitalisering og korrekturlæsning af bøgerne og har derefter fri rådighed til udlån i 11 år. Forlaget betaler royalties og har fri mulighed for at anvende bøgerne til kommercielle formål, også til at sælge licenser til andre svenske biblioteker.
